I krise?

Er der røde tal på bundlinien, kunder som ikke betaler, omkostninger som bare stiger eller…? Vi har både erfaringer og viden om, hvordan du skal forholde dig i de fleste situationer, som peger mod små og store kriser i virksomheden. Og hvor vores viden slipper op, så ved vi, hvem der kan give dig den rigtigste løsning.

Vores rådgivning handler ikke bare om at løse en krise. Den handler også om at forhindre krisen. Om at lytte til den historie, virksomhedens tal og regnskab fortæller. Det handler om at være opmærksom og reagere på faresignalerne, før eksempelvis banken eller SKAT træffer beslutninger på dine vegne.

En krise i virksomheden kan også blive udløst af sygdom, dødsfald, leverandørsvigt og andre uforudsete ting. Vi hjælper dig med at få overblikket tilbage.